Hvordan vælger jeg den rigtige størrelse på min lastafbryder?

Fyr op under el-tavlen – men gør det sikkert! Drømmer du om et hjem, der uden problemer kan klare både induktionskomfur, varmepumpe og elbil på samme tid? Så er valget af den rigtige lastafbryder helt afgørende. Den lille kontakt i tavlen ser måske uskyldig ud, men den er dit hjems bodyguard, når store belastninger skal kobles til og fra.

Desværre vælger mange boligejere (og endda gør-det-selv-folk) en lastafbryder på baggrund af mavefornemmelse eller prisskilt – og ikke de tekniske data, der sikrer både driftsikkerhed og brandsikkerhed. Resultatet? Nedbrud, unødige strømafbrydelser, smeltede kabler eller i værste fald en installationsbrand.

I denne artikel guider Afbryder.dk’s Bolig-Magasin dig gennem alt det, du skal vide for at ramme plet første gang: fra nominelle strømme og spændinger til kortslutningsniveauer, poltal og fremtidssikring. Vi har skåret den tørre el-jargon til benet og krydret den med konkrete eksempler og tommelfingerregler, så du hurtigt kan tjekke, om din nuværende (eller kommende) lastafbryder er opgaven voksen.

Klar til at få styr på den rigtige størrelse – og slippe for bekymringer, når husets store strømslugere kalder på effekt? Læs videre, og opdag hvor nemt det faktisk er at vælge rigtigt, når blot du kender de få, men vigtige, nøgletal.

Hvad er en lastafbryder – og hvorfor er størrelsen vigtig?

En lastafbryder er et rent koblingsorgan: dens opgave er at kunne slutte og afbryde en belastning (load) sikkert – også når der flyder fuld driftsstrøm gennem den. Den giver derimod ingen selektiv overstrøms- eller fejlstrømsbeskyttelse. Derfor vil der i enhver tavle typisk sidde både en lastafbryder og separate sikrings- eller RCD-moduler, der tager sig af de andre sikkerhedsfunktioner.

Når elektriker- eller gør-det-selv-folket taler om “størrelsen” på en lastafbryder, dækker det typisk over tre hovedelementer:

1. Nominel strøm (I_n eller I_e)
   Den maksimale belastningsstrøm kontaktsættet er designet til i kontinuerlig drift. Vælges ud fra den største strøm, installationen kan forvente – med lidt luft til fremtidig udvidelse.

2. Koblingsevne (AC-21A, AC-22A, AC-23A …)
   Et kodebogstav på forsiden fortæller, hvilken type last (ohmsk, blandet, motor) afbryderen kan håndtere, og ved hvilken strøm/spænding kombination. Jo “tungere” kategori, desto større kontakter og lysbueslukning.

3. Poltal
   1-, 2-, 3- eller 4-polet afgør hvor mange ledere der kobles. I boliginstallationer ses oftest 2-polet (fase + nul) til én-faselaster og 4-polet (3 faser + nul) til trefase-hovedafbryderen.

Ud over disse tre parametre følger yderligere ratings – f.eks. nominel spænding (U_e) og kortslutningsmodstand (I_cw/I_k) – men når folk spørger til “størrelsen”, er det især strøm, koblingsevne og poltal, der skelnes mellem.

Vælger du en lastafbryder, der er for lille, risikerer du, at kontakterne svejser sig fast, eller at den ikke kan slukke lysbuen ved frakobling. Er den for stor, betaler du unødigt for komponent og plads – og en for kraftig model kan samtidig modvirke selektivitet i forhold til foranstillede sikringer. At finde den rigtige størrelse er derfor både et økonomisk og sikkerhedsmæssigt spørgsmål.

De vigtigste specifikationer: strøm, spænding, poltal og anvendelseskategori

At vælge den korrekte lastafbryder begynder med at forstå de data, der står på fronten af produktet eller i databladet. Her er de fire specifikationer, du aldrig må springe over:

1. Nominel strøm – In / ie

• In (også skrevet Ie) er den strøm, afbryderen kan føre kontinuerligt uden at tage skade. Værdien ligger typisk mellem 16 A og 125 A i parcelhuse og mindre erhverv.
• Ligegyldigt om du har tre fase eller én fase, skal In være større end den forventede belastningsstrøm – ellers overophedes afbryderen.
• Eksempel: Et 11 kW komfur på 3 × 16 A kræver en lastafbryder med mindst In = 16 A pr. fase. Vil du fremtidssikre til nyt induktionskomfur, så vælg 25 A.

2. Spænding – Ue / ui

• Ue: Driftsspænding, typisk 230 V (1-faset) eller 400 V (3-faset) i den danske boliginstallation.
• Ui: Isolationsspænding, den maximale spænding isolationssystemet kan modstå. For produkter til boliger er Ui ofte 690 V – et ekstra sikkerheds­mo­ment, hvis der senere kobles på et TN-system med højere spidsspændinger.
• Tjek altid, at Ue dækker din installation. En 230 V-mærket lastafbryder må ikke sættes i en 400 V tavle.

3. Poltal – 1-, 2-, 3- eller 4-polet

Som tommelfingerregel anbefales 4-polet til hovedafbryderen i en bolig, 3-polet til motorer og 2-polet til enfasede varmepumper og EV-ladere.

4. Anvendelseskategori – Ac-21a, ac-22a, ac-23a

Anvendelseskategorien beskriver, hvilken type belastning afbryderen må koble under spænding:

1. AC-21A: Ohmsk last med lille induktans – fx varmelegemer, almindelige lys­kredse. Omsættes til “ingen nævneværdig indslukningsstrøm”.
2. AC-22A: Blandede ohmsk/induktive laster – fx et komfur med både varmelegemer og lidt motor (varmluftblæsere).
3. AC-23A: Tungt induktiv. Gælder motorer, kompressorer og invertere med høj ind­/ud­slukningsstrøm, fx varmepumper og solcelle­invertere.

Vælg altid en kategori, der er lig eller højere end den aktuelle last:

Opsummeret:

Den ideelle lastafbryder til en given kreds matcher belastningens strøm, spænding, poltal og kategori. For en moderne dansk bolig betyder det ofte:

• In = 25 – 63 A (afhængig af hovedsikringer og fremtidige planer).
• Ue = 400 V AC, Ui ≥ 690 V.
• Poltal = 4 til hovedafbryder og trifaset udstyr; 2 til kritiske enfasede laster.
• Anvendelseskategori = AC-22A som minimum; AC-23A til motorer, invertere og varmepumper.

Når disse fire felter er på plads, har du lagt det solide fundament, der gør resten af dimensioneringen – kortslutningsevne, derating og selektivitet – langt enklere.

Kortslutningsforhold, foranstillet sikring og selektivitet

Før du klikker den nye lastafbryder i tavlen, skal du sikre dig, at den kan overleve – og afbryde – den kortslutningsstrøm, der potentielt kan opstå i dit anlæg. Hvis ikke, risikerer du, at kontaktsættet svejses sammen eller eksploderer, før for-sikringen når at reagere.

1. Kend dit kortslutningsniveau

1. Prospektiv kortslutningsstrøm (Ik) fås oftest fra netselskabet eller beregnes ud fra kabeldata.
   • Typisk parcelhus med 3×25 A hovedsikringer: 3-6 kA ved tavlen.
   • Tæt på transformer eller med 3×63 A: 6-10 kA – sommetider mere.
2. Sammenlign Ik med lastafbryderens kortslutningsindkoblingsevne (Icm/Iq) og korttidsstrøm (Icw) – fx “Icw = 10 kA/1 s”. 10 kA i 1 sekund betyder, at kontaktsættet kan tåle 10.000 A i ét sekund, inden for-sikringen kobler ud.

2. Vælg den rigtige for-sikring (back-up)

En lastafbryder beskytter ikke mod overstrøm. Det gør sikringen eller automatsikringen foran. De to komponenter skal koordineres:

• Producenterne udgiver koordinationstabeller, hvor du fx ser, at en 160 A gG-sikring beskytter en 125 A lastafbryder op til 25 kA Ik.
• Automatsikringer har fast grænse; læs deres “back-up fuse” krav, hvis Ik overstiger MCB’ens brydeevne.

3. Opnå selektivitet: Hvem skal falde først?

Selektivitet betyder, at kun den komponent nærmest fejlen kobler ud:

1. Lastafbryder (manuel afbrydelse) – til service og nødstilfælde.
2. Automatsikring ved overlast/kortslutning i den konkrete kreds.
3. Hovedsikring sidst, så resten af huset ikke mørklægges.

For at sikre dette placerer man typisk lastafbryderen efter gruppesikringerne, eller vælger for-sikringer med tilstrækkelig tids- og strømmargin i forhold til gruppesikringerne.

4. Praktisk eksempel

Parcelhus med 3×25 A netsikringer, beregnet Ik ved tavlen: 4 kA.

• Foran tavlen: 3×25 A gG netsikring, brydeevne 50 kA.
• I tavlen: 40 A lastafbryder, Icm = 6 kA, Icw = 4 kA/1 s.
• Netsikringen vil smelte på ca. 0,1 s ved 4 kA (I²t ≈ 400 A²s) – under lastafbryderens I²t-tåleevne (>500 A²s).
  Dermed er koordinering og selektivitet opfyldt.

5. Kontrollerede data inden bestilling

1. Netselskabets maksimale Ik ved tilslutningspunktet.
2. Kabeltype, længde og tværsnit frem til tavlen (for at beregne Ik lokalt).
3. For-sikringens type og størrelse.
4. Lastafbryderens Icm/Icw og reference til producentens koordinationstabeller.

Er du i tvivl om begreber som “I²t-gennemslip”, så slå op på hvad betyder de elektriske forkortelser? – eller ring til din autoriserede elinstallatør. Det er kun ham/hende, der må udføre ændringer på det faste installation, jf. stærkstrømsbekendtgørelsen.

Tilpas til din installation: net-sikringer, kabler, miljø og fremtid

Når du har styr på de grundlæggende el-data for din lastafbryder, gælder det om at sikre, at afbryderen også passer ind i den konkrete boliginstallation – både elektrisk, mekanisk og miljømæssigt. Her er de vigtigste forhold, du skal tjekke af:

1. Harmonér med netsikringerne

• Nominel strøm (In) på lastafbryderen skal som hovedregel være højere end eller lig med værdien på boligens netsikringer (3 × 25 A, 3 × 35 A, 3 × 50 A osv.). Dermed undgår du, at afbryderen bliver det svageste led.
• Er der f.eks. 3 × 35 A forsikringer før måleren, vil en lastafbryder på ≥ 40 A være passende. Har du 3 × 63 A, bør du op i en 63 – 80 A model.
• Overdimensionér ikke unødigt – en for stor afbryder kan føre til tykkere kabler og større tavle, hvilket koster både plads og penge.

2. Kontrollér kabeltværsnit og ledningsevne

Lastafbryderen skal kunne føre samme strøm som det svageste kabelsegment foran og efter den.

*Værdierne gælder for Cu-ledere, 30 °C omgivelser, B1-installationsmetode. Se DS/HD 60364-5-52 for præcise tal.

• Hvis du f.eks. har 10 mm² Cu-kabler fra måler til eltavle, giver det sjældent mening at vælge en lastafbryder over 63 A.
• Skal der senere udvides til elbiloplader (3 × 16 A) eller varmepumpe (10 A), bør du vurdere om hovedkablerne allerede er dimensioneret til den ekstra strøm. Ellers få dem opgraderet, før du monterer en større afbryder.

3. Tag højde for omgivelsestemperatur (derating)

• Producentens mærkestrøm gælder ofte ved +40 °C. I en stram tavle med dårlig ventilation kan temperaturen snildt nå +55 °C.
• Mange lastafbrydere skal nedrateres med fx 10-20 % pr. 10 °C over mærketemperaturen. Tjek datasheetets grafer.
• Eksempel: En 63 A-afbryder kan falde til ca. 50 A ved 60 °C. Har du fuldlast, kan du opleve utilsigtet afbrydelse.

4. Vælg korrekt ip-klasse og mekanisk pasform

1. Indendørs bolig-tavler: IP20/IP30 er normalt tilstrækkeligt.
2. Carport, loft eller skur: Vælg mindst IP54, så støv og fugt ikke trænger ind i afbryderen.
3. Tjek også tavlemodulbredden (17,5 mm DIN-modul) og dybden. En 100 A 4-polet lastafbryder kan optage 4-6 moduler og være 70 mm dyb – mål pladsen i tavlen, før du køber.

5. Fremtidssikring: Elbil, varmepumpe, solceller

Boliginstallationer vokser sjældent mindre med årene. Overvej derfor:

• Elbiloplader: Typisk 11 kW (3 × 16 A). Hvis huset i forvejen belaster hovedsikringerne med 35 A, kan du ikke blot tilføje 16 A uden at gå mod maks.
• Varmepumpe: Startstrømmen kan være 5-7 × driftstrømmen. Vælg en lastafbryder med passende AC-23A anvendelseskategori og tilstrækkelig Icw.
• Solcelle-inverter: Har ofte deres egen afbryder, men hovedafbryderen skal kunne håndtere bidirektionel energi. Sikr dig at afbryderen er godkendt til DC-kobling hvis den sidder også på DC-siden.
• Buffer: Læg 20-30 % margen ind i både kabel- og afbryderdimension, så du slipper for dyr tavleombygning senere.

Tjekliste før bestilling

1. Netsikringernes størrelse (A)
2. Kabeltværsnit og længde fra måler til tavle
3. Maks. forventet driftstrøm + kommende loads
4. Omgivelsestemperatur i tavlen
5. Plads (moduler & dybde) i eksisterende kapsling
6. Miljøkrav: IP-klasse, evt. UV-bestandighed udendørs

Har du tvivl om ét eller flere punkter, så er det tid til at inddrage en autoriseret elinstallatør. En fejlvalgt lastafbryder kan i bedste fald give driftstop – i værste fald kompromittere personsikkerheden og invalidere forsikringen.

Tommelfingerregler, eksempler og tjekliste – plus hvornår du ringer til elinstallatør

Her får du de helt konkrete huskeregler, eksempler og stikord, der gør det lettere at komme fra datablad til korrekt dimensioneret lastafbryder – og til at vurdere, om projektet ligger inden for gør-det-selv-zonen eller kræver autoriseret elinstallatør.

Tommelfingerregler

• Vælg nominel strøm (In) mindst lig den største samtidige belastningsstrøm – og gerne ét trin større, hvis du forventer udvidelser.
• Sikr AC-kategori: Til rene ohmske forbrugere (lys, varme) er AC-21A som regel nok. Til motorer/kompressorer vælges AC-23A.
• Kortslutningsstyrke (I_q) skal være ≥ anlæggets prospekterede kortslutningsstrøm på installationsstedet.
• Foranstillet sikring skal ikke kun beskytte kabel – den skal også være koordineret med afbryderens I_cw, så afbryderen overlever en fejl.
• Temperatur- og kapslings-derating: Tavler over 35 °C eller IP54-kapslinger kræver ofte en afbryder med højere mærkestrøm.

Praktiske eksempler

Tjekliste før indkøb

1. Hvad er maksimal belastningsstrøm (I_e) og startstrøm?
2. Hvad er net-/hovedsikringernes størrelse og type?
3. Prospekteret kortslutningsstrøm på montagestedet (kA)?
4. Antal poler – skal N afbrydes?
5. Driftsspænding (230/400 V AC, evt. DC)?
6. Omgivelsestemperatur og IP-krav (tavle ude/inde)?
7. Fysisk plads i gruppetavle eller montageboks?
8. Fremtidige laster – elbil, større varmepumpe, solcelleudvidelse?
9. Dokumenter reference til DS/HD 60364 (installation) og DS/EN 61439 (tavler) i dit el-syn.

Hvornår skal du ringe til en autoriseret elinstallatør?

• Når arbejdet omfatter indgreb i fast installation før sidste gruppesikring.
• Når mærkestrømmen overstiger 13 A (det gør langt de fleste lastafbrydere).
• Når ændringen påvirker beskyttelsesleder- eller kortslutningsforhold.
• Når installationen skal anmeldes til netselskabet (fx ny EV-lader ≥ 11 kW).
• Hvis du er det mindste i tvivl om selektivitet eller koordinering – lovkravet om forsvarlig dimensionering (Stærkstrømsbekendtgørelsen) hviler på installatøren.

Konklusion: Brug tommelfingerreglerne til at pejle dig ind på den rigtige lastafbryder, men lad altid en autoriseret installatør stå for den endelige dimensionering og tilslutning. Det sikrer både lovlighed, sikkerhed – og et anlæg, der holder i hele dets levetid.